Hvad er en spiseforstyrrelse?

At have en spiseforstyrrelse vil sige, at tanker om mad, krop og vægt fylder så meget, at det er svært at finde overskud i hverdagen.

At have en spise forstyrrelse vil sige, at tanker om mad, krop og vægt fylder så meget, at det er svært at finde overskud til at få hverdagen til at fungere.

Når man har en spiseforstyrrelse, oplever man ofte også problemer på andre områder, f.eks. med skole, venner, familie og i det hele taget med humør og trivsel.

Tegn på en spiseforstyrrelse?
En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på forskellig måde. Man kan være i tvivl, om de problemer man har, egentlig kan kaldes en spiseforstyrrelse. Det, der først og fremmest kendetegner en spiseforstyrrelse, er:

  • At man har mange tanker om mad, krop og vægt, og at man bliver følelsesmæssigt påvirket af tankerne.
  • At man begrænser og kontrollerer sin spisning.

Hvis man kan genkende flere af de nedenstående punkter, er det tegn på, at man er mere optaget af mad krop og vægt end hvad der er sundt og normalt – og at man er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

http://childhood-nutrition.com/content/uploads/girl-on-scale-image.jpg

 

 

 

 

 

Tanker og følelser omkring mad, krop og vægt

  • Har tanker om mad og spisning kørende i hovedet en stor del af dagen.
  • Planlægger hvad og hvornår man skal spise.
  • Diskuterer med sig selv, hvad eller hvor meget man skal spise.
  • Holder styr på, hvor meget mad man indtager.
  • Tæller kalorier.
  • Har bekymringer om at skulle spise sammen med andre.
  • Vurderer sig selv ud fra spisevaner: ”Hvis jeg spiser meget, er jeg grådig”. ”Det er flot, at jeg har klaret ikke at spise mere i dag”.
  • Bebrejder sig selv eller får dårlig samvittighed, hvis man har spist noget ”forbudt”.
  • Bliver glad, hvis man har tabt sig – og ked af det, hvis man har taget på.
  • Tænker at den ”perfekte” krop er vejen til venner og kærlighed: ”Hvis jeg er tynd, kan andre bedre lide mig”.
  • Tænker at den ”perfekte” krop er vejen til et godt liv: ”Hvis jeg taber mig, får jeg det bedre, og så kan jeg bedre arbejde på de andre ting, jeg gerne vil”.
  • Sammenligner sig hyppigt med andre – ”Er hun tyndere eller tykkere end mig?”

Kontrol og begrænsning af spisning

  • Skærer ned på mængden af mad, man spiser.
  • Springer måltider over.
  • Har regler for madvarer, man ikke må spise.
  • Har regler for, hvornår man må spise, f.eks. undlade at spise tidligt på dagen.
  • Kompenserer hvis man har spist mere end planlagt, f.eks. ved at spise mindre dagen efter.
  • Kompenserer på forhånd hvis man skal spise til socialt arrangement.

Kontrol af vægt og figur

  • Vejer sig hyppigt.
  • Ser sig hyppigt i spejlet, med fokusering på bestemte dele af kroppen (f.eks. mave, hofter eller lår)
  • Tjekker sin krop ved at mærke på kroppen eller prøve hvor stramt tøjet sidder

http://childrenshospitalblog.org/wp-content/uploads/2011/01/Boy-diet.jpg

 

 

 

 

 

Motion med det formål at kontrollere sin vægt

  • Har regler for, hvor meget man skal motionere.
  • Opleve det svært at afvige fra faste motionsvaner.
  • Har fokus på, hvor meget man forbrænder, når man er i gang med at dyrke motion.
  • Føler trang til at være i bevægelse hele tiden.

Særlige spisevaner

  • Spiser meget langsomt eller meget hurtigt.
  • Skylle maden ned med meget vand.
  • Har regler for, i hvilken rækkefølge maden indtages (f.eks. det mindst fedtholdige først)
  • Undgår at spise sammen med andre

Anoreksi og bulimi
De mest velkendte typer af spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi.

Anoreksi har man, når man begrænser sit kostindtag så meget, at man taber sig til væsentligt under sin normalvægt. Hvis man er barn/ung og vokser i højden, kan undervægten også opstå ved, at man ikke øger sin vægt i takt med at man vokser. Ofte stopper man med at have menstruation, når man er væsentlig undervægtig. Anoreksi medfører ofte en forvrænget opfattelse af kroppen, hvor man selv føler sig normalvægtig eller tyk, selv om man er meget tynd.

Bulimi har man, når man har overspisningsepisoder, dvs. at man på kort tid spiser en meget stor mængde mad og oplever, at man ikke kan stoppe med at spise igen. Efterfølgende kompenserer man ved f.eks. at kaste op, tage afføringsmidler eller dyrke overdreven motion. Ofte kompenserer man også ved at begrænse sit kostindtag på andre tidspunkter af dagen, f.eks. springe morgenmad eller frokost over, for så at overspise om eftermiddagen eller aftenen. Ved bulimi ses også tit forvrænget kropsopfattelse og angst for at blive for tyk.

I mange tilfælde passer spiseforstyrrelsen hverken helt med billedet af anoreksi og bulimi. Man kan have en blanding, hvor man veksler mellem i perioder at begrænse sit kostindtag med vægttab til følge og i andre perioder at have overspisningsepisoder. Man kan også have en nogenlunde normal vægt og ikke have overspisningsepisoder, men alligevel bruge en stor del af sin energi på at bekymre sig om sin vægt, tælle kalorier, planlægge måltider og have regler for, hvad man må spise. I så fald vil man stadig sige, at der er tale om en spiseforstyrrelse.