Hvad er en spiseforstyrrelse?

At have en spiseforstyrrelse vil sige, at tanker om mad, krop og vægt fylder så meget, at det er svært at finde overskud i hverdagen.

At have en spiseforstyrrelse vil sige, at tanker om mad, krop og vægt fylder så meget, at det er svært at finde overskud til at få hverdagen til at fungere. Når man har en spiseforstyrrelse, oplever man ofte også problemer på andre områder, f.eks. med skole, venner, familie og i det hele taget med humør og trivsel.
 

Tegn på en spiseforstyrrelse

En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på forskellig måde. Fælles er, at man bruger meget energi på at beskæftige sig med mad krop og vægt; på at tænke på det og bekymre sig om det.

Det er tegn på, at man har en spiseforstyrrelse, hvis man:

  • Er bange for at blive for tyk
  • Har regler for, hvilke madvarer, man må spise, og hvor meget
  • Tæller kalorier og holder regnskab med, hvor meget man indtager
  • Ikke kan lide at spise sammen med andre
  • ”Sparer op” ved f.eks. ikke at spise om formiddagen, for så at kunne spise mere senere på dagen
  • Vejer sig hyppigt
  • Tjekker sin krop ved at se sig i spejlet eller mærke på kroppen
  • Sammenligner sig med andre: ”Er hun tyndere eller tykkere end mig?”
  • Dyrker motion for at brænde kalorier – mere end fordi det er sjovt
  • Har regler for, hvor meget man skal motionere
  • Har trang til at være i bevægelse hele tiden
  • Vurderer sig selv ud fra spisevaner, vægt eller figur: ”Hvis jeg er tynd, kan andre bedre lide mig”
  • Roser sig selv for at holde igen med mad: ”Det er flot, jeg har klaret ikke at spise mere i dag”
  • Bebrejder sig selv eller får dårlig samvittighed, hvis man har spist noget ”forbudt”
  • Bliver ked af det, hvis man har taget på – og glad, hvis man har tabt sig
     

Anoreksi og bulimi

De mest velkendte typer af spiseforstyrrelser er anoreksi og bulimi.

Anoreksi har man, når man begrænser sit kostindtag så meget, at man taber sig til væsentligt under sin normalvægt. Hvis man er barn/ung og vokser, kan undervægten også opstå ved, at man ikke øger sin vægt i takt med at man vokser. Ofte stopper man med at have menstruation, når man er væsentlig undervægtig. Anoreksi medfører ofte en forvrænget opfattelse af kroppen, hvor man selv føler sig normalvægtig eller tyk, selv om man er meget tynd.

Bulimi har man, når man har overspisningsepisoder og efterfølgende kompenserer ved f.eks. at kaste op, tage afføringsmidler eller dyrke overdreven motion. Ved overspisningsepisoder forstås, at man på kort tid spiser en meget stor mængde mad og oplever, at man ikke kan stoppe med at spise igen. Ved bulimi ser også tit forvrænget kropsopfattelse og angst for at blive for tyk.

I mange tilfælde passer spiseforstyrrelsen hverken helt med billedet af anoreksi og bulimi. Man kan have en blanding, hvor man veksler mellem i perioder at begrænse sit kostindtag med vægttab til følge og i andre perioder at have overspisningsepisoder. Man kan også have en nogenlunde normal vægt og ikke have overspisningsepisoder, men alligevel bruge en stor del af sin energi på at bekymre sig om sin vægt, tælle kalorier, planlægge måltider og have regler for, hvad man må spise. I så fald vil man stadig sige, at der er tale om en spiseforstyrrelse.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.